DDS 50 år


Dansk Sprængstoffabrikker, Jyderup, manifesterer 50 års jubilæet på festlig vis og udsender "i dagens anledning" et smukt jubilæumsskrift, med tegninger af såvel virksomheden (i fugleperspektiv og mellem bygningerne) som fra produktionen. I fin streg ved Alex Secher, og med virksomhedens historie og baggrund for denne.
I causerende form fortælles indledningsvis, at kineserne opfandt krudtet for mere end tusind år siden og anvendte det til fyrværkeri "fordi det var for farligt som krigsvåben"!
Omkring år 1300 blev krudtet kendt i Europa og straks fandt man ud af at anvende det til skydevåben og bomber.
Først 300 år senere begyndte man at bruge sortkrudt i bjergværksdriften og til stensprængning, og efter 1800 kom der for alvor gang i den kemiske videnskab, og så gik det slag i slag, tændsnor, sprængstoffet skydebomuld, nitroglycerin - og dynamit.

Starten I Jyderup
De første sikkerhedssprængstoffer, dvs. sprængstoffer, der ikke kan bringes til detonation ved stød eller antændelse, fremkom ca. 1860 - og Danmark kom med i 1914, da ingeniør K.V. Nielsen, Jyderup, påbegyndte fremstillingen af sprængstof i Jyderup.
Tegning af Krudten
Alex Secher's tegning fra Jyderup Realskoles skoleblad2
Sammensætningen så ret besynderlig ud, men var anvendelig og blev patenteret i 1915.
Det var K.V. Nielsens metode der bevirkede, at fabrikationen af sikkerhedssprængstof overhovedet blev tager op her i landet.

Aerolit
Omend fabrikken blev anlagt i 1914, var det først den 15. marts 1917, at Aktieselskabet De Danske Sprængstoffabrikker blev stiftet. Samtidig med fremstillingen af det nye sikkerhedssprængstof Aerolit, fremstillede men sprængkapsler, men denne særlige afdeling blev ødelagt ved eksplosion i 1918, og ikke senere genoptaget. Arbejdsområdet udvidedes til at omfatte nitrocelluloselakker. Forsøgende tærede på selskabets økonomiske kraft, en krise havde nær medført virksomhedens overgang på udenlandske hænder, men på det mest kritiske tidspunkt blev alle selskabets aktier overtaget af Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker, hvorfra de i 1934 blev overført til Aktieselskabet Danisco.
Tre navne
Tre navne, professor S.P.L. Sørensen, der som videnskabsmand havde fattet interesse for opfinderen K.V. Nielsen, direktør Chr. H. Olesen, der var formand for Dansk Arbejde, og underdirektør H.O. Damgaard-Nielsen, som overtog fabrikkens ledelse, fik overordentlig stor betydning for selskabets videre udvikling. Teknisk og økonomisk blev der reorganiseret, men under vanskelige kår så man sig nødsaget til at sælge størstedelen af det areal der omgav fabrikken, og som var pålagt servitutter i form af forbud mod bebyggelse p.g.a fabrikkens særlige produktion. Arealet er siden blevet generhvervet og i dag ejer virksomheden stort set det oprindelige omliggende område.

Under besættelsen
Som eneste producent af sprængstoffer i Danmark, blev selskabet underkastet priskontrolråd og monopoltilsyn, og et særligt tilsyn af Statens Våbenkontrol. Perioden var udbruddet af anden verdenskrig og efter besættelsen, blev ikke mindst vanskelig for Sprængstoffabrikken, der foruden at være afhængig af udenlandske råstoffer, var særlig sårbar som følge af selve sprængstofproduktionens karakter, og der måtte en balancekunst til, som skulle antage nervepirrende former. Efter at det danske politi var blevet opløst den 19. september 1944, benyttede modstandsbevægelsens folk sig af situationen og gennemførte flere aktioner og ved transporter blev fjernet såvel sprængstof som sprængkapsler. Den 2. november 1944 blev 615 kg. sprængstof røvet ved indladning i skib i Sydhavnen, hvilket nedkaldte tyskernes vrede over virksomheden og fire af selskabets funktionærer, der i blandt direktøren blev anholdt af det tyske sikkerhedspoliti. Der kom skærpede regler for udlevering af sprængstof og til sidst var tyskernes trusler så voldsomme, at salget blev indstillet indtil kapitulationen.

Farver og lakker
Siden 1945 er farve- og lak produktionen løbet fra sprængstofproduktionen og på jubilæumsdagen udgør salget af sprængstoffer og tændmidler kun knapt 10% af selskabets omsætning. Udviklingen er lagt på nye syntetiske stoffer, med henblik på at udvikle og producere egnede varer til selskabets store kundekreds indenfor træforarbejdende industri og automobillakerer branchen.
Det bør i denne forbindelse bemærkes, at selskabets navn og varemærke ikke kan siges at være almindelig kendt på samme måde som virksomheder, hvis produktion leveres direkte til privatforbrugere. Hovedparten af selskabets produktion sælges til industri og håndværk, og egentlig forbrugsreklame drives ikke.

Syrehærdende lak
Jubilæumsskriftet nævner mange tekniske forhold vedrørende udviklingen, opfindelser som Cellucid og Cellu. Aerolit er selskabets ældste registrerede varemærke og er forblevet i produktionen. En lang række speciallakker og syrehærdende emailler har erobret markedet i stigende grad, og det kan nævnes, at den klare syrehærdende lak, Cellucid 6093, er selskabets største enkeltartikel. en særlig afdeling af selskabets udviklingslaboratorium arbejder med at tilpasse eller udvikle produkter og har til rådighed et komplet automatisk lakeringsanlæg, der muliggør en fuldstændig praktisk afprøvning af produkterne, inden disse sendes på markedet.
Indenfor automobillakering er også sket epokegørende udvikling, ligeledes fulgt op på særlig udviklingsafdeling med eget lakereværksted. For imidlertid fortsat at kunne være med i konkurrencen på dette specielle område, har selskabet fra 1. januar 1967, sluttet aftale med firmaet I.E. du Pnt de Nemours om et samarbejde og selskabet repræsenterer nu Du Pont på det danske marked.

Mod nye tider
Som ramme om jubilæumsberetningen har virksomheden udgivet et tillæg til Goethe's "Farbenlehre" med aftryk af de originale farveplancher. Det er første gang gengivelse af dette værk på dansk. Jubilæumsskriftet nævner ikke årenes vækst i tal, men en kendsgerning er det, at virksomheden hører til Jyderups mest blomstrende, med mange ansatte, mandlige og kvindelige, og med stadig stigende udvikling, blandt andet bevist ved det byggeri der har fundet sted i de sener år, erhvervelsen af jordtilliggender, oprettelse af nye markeder, og meget andet. Fortidens vanskeligheder er forlængst overvundet, og virksomheden er i høj grad med til at gavne Jyderups vækst og udvikling. Der står respekt og beundring om De Danske Sprængstoffabrikker, som på ærefuld måde passerer de 50 år, for at gå nye fremskridt i møde1
DDS fra syd DDS fra øst3


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 11. marts 1967, side 4; Den danske sprængstoffabrik gennem 50 år
Kilde 2: Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" dec. 1977 (Det gule indstik side A).
Denne tegning er en gengivelse af Alex Secher's tegning
Kilde 3: Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" dec. 1977. side 3 og side 5.
Bill.: (1) fra Syd Bill.:(2) fra øst. Det vides ikke om de to tegninger også er fra Alex Secher
Note:


Sidst opdateret 28. oktober 2014
©Jyderup Realskole